Carporte og garager
Vi har mange års erfaring med opførelse af carporte og garager.
Det første spørgsmål, man bør stille sig selv, er : Hvordan skal din nye carport eller garage se ud?
Her er det vigtigt at tænke på helhedsindtrykket. Carporten skal passe ind. Ikke fordi den nødvendigvis skal ligne eller gå i et med huset. Den skal bare passe ind!
Er du i tvivl om, hvordan din carport/garage skal se ud, så kontakt os!
Vi hjælper dig gerne med at finde den rigtige løsning, der passer netop til dit hus.
Du kan også selv tegne carporten/garagen, eller få en arkitekt til at hjælpe dig med opgaven. Under alle omstændigheder er det vigtigt at tage hensyn til huset og andre bygninger i haven.
Udseende og materialer behøver ikke nødvendigvis at ligne husets, og en carport er med sin åbenhed en helt anden type bygning.
Det kan f.eks. være den rigtige løsning, at bygge en carport som skiller sig markant ud fra huset med sin helt egen form og materialer. Det kan være moderne materialer som zink, stål og glas som modspil til et ældre hus.
Når det gælder den lukkede garage, der har karakter af en egentlig bygning, er det vigtigere at den spiller sammen med huset. Det kan give et vellykket resultat, at garagen bygges med samme type facade, tagbelægning, og taghældning som hovedhuset.
Husk altid at have hovedhuset i fokus, inden du sætter gang i dit carport/garage projekt.